Hestene

Standard

 

Det danske landskab, en del af mig som du ikke kender. Ville du kunne lide det hvis jeg tog dig med hertil?

Fødderne går bare, der er langt, der er helt stille, markerne er ikke spiret og laver ikke en lyd. Brungrå bølger de svagt, langt af sted til hver side. Markskel tegner sorte mønstre mellem mig og fjorden, et lyst glimt langt henne bag vindmøllerne.

Lyset, så åben himmel, iskoldt, altid, i vinden: man ved altid hvor vandet er, se på træerne mellem markerne, altid bøjet indad i landet, væk fra vinden.

Fuglene til alle sider. Ikke jublende overdådigt, men jævne lyde og triller, arbejdslyde en dag i marts. Det er så mildt dette landskab, skjuler sin hårdhed, ikke som det norske, som er åbenlyst brutalt. Her går jeg langs grøftekanten i bløde, gammelgrønne strå, men når jeg vender om får jeg vinden ind forfra og den skærer mig ned med sin kulde. Snart er mit øre, min kind, hårde og ømme, og tårerne løber. Min krop kan huske vinter her; snefygning og en frost som når ind i knogler. Vinden slider og slider på en, uophørligt gennem dagen og rundt om hushjørnerne om natten. Fjorden, mild og legesyg med runde sælhoveder mellem bølgerne, er dyb og voldsom i vinterstorm, husene beskytter sig forgæves med sandsække.

Grusvej: mine fødder kan huske danske grusveje, mine øjne kan. Det helt pulverfine grågule sand med små flintsten og gule, hvide, grå sten blandet i. Måden det kun knaser helt stille, næsten blødt når man træder. Noget med hvordan markerne kurver sig blødt, laver skrænter og grøfter, bække til frøer og tudser. Rådyrene i går aftes, og ræven, på markerne. Rovfuglene som altid svæver her. Blidt, blødt, med dyb muldjord og lyse skove som slotshaller: måden lyset slipper ind, danser mellem de glatte stammer. De gamle dele af skoven stille og hemmelighedsfulde, deres blåbærlyng og moser.

Hestene. Jeg ser dem på vej ud mod vandet. Måden deres nakker strækker sig stærkt ned mod jorden, bløde læber leder efter strå. Deres ben så solidt forbundet med jorden, når de langsomt løfter en hov kan man mærke forbindelsen der stadig, gennem linjen langs deres rødgyldne ryg, de smukke stærke kurver hen over rumpen.

På vej hjem igen mærker vi hinanden. Jeg stopper, står helt stille, sanser dem nederst i folden, ser. Efter en tid bestemmer de at vi skal tæt på, kommer gående til mig, næsten ivrigt, jeg tøver men går så hen til hegnet. Puster blødt mod deres lyse muler, deres vibrerende næsebor ved alt hvad de behøver at vide om mig fra mit åndedræt, fra måden jeg holder skuldrene, hvordan jeg står. Jeg forsøger at læse deres blikke men nyder mest at få lov til at berøre den tykke gyldne pels.

Sønnen lægger sin kind mod min hånd, hovedet er kæmpestort, langt som min arm, jeg kæler blidt med hans kind og lige bag ved øret hvor huden er tynd, stryger det hvide blis og pandelokken. Til sidst må jeg berøre moren forsigtigt; jeg stryger hendes mundvig med fingrene. Mest studerer jeg hendes smukke mørke blik. Hvad er det hun fortæller mig, om at bære?

Som barn gjorde jeg dette. Fem år gammel? På min lille cykel, af sted ud. Fandt alle hesteindhegninger og snakkede. Hver dag. Kan huske nogle af kurverne i vejen, nogle af indhegningerne. En hvid hest. Et hvepsestik. Den røde cykel.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal gå igen, der er noget i mig som vil lægge kroppen mod den smukke hoppe, hvis hun vil lade mig. Læne mig mod hendes skulder, gemme mit trætte ansigt i hendes bløde man. Stryge hænderne ned langs de stærke forben og over den glatte hals, den er varmere inde under manen, det ved jeg uden at mærke efter. Hviske det alt sammen ind i hendes bløde øre. Alt det jeg ikke kan sige.

Sove i høet om natten med de rolige røde hesteben omkring mig. Da jeg går, står de og holder mig med blikket. Mor og søn, brungyldne varme øjne, kroppene helt i ro. Jeg har vundet deres tillid – eller havde jeg den bare fra starten? Jeg vender mig om og går baglæns til de forsvinder bag svinget.

Kun kragerne, en traktor på marken, et vindpust blæser lidt sand op fra grusvejen.
Var det dig, der bøjede dig ned og pustede en hilsen til mig?

 

Advertisements

One response »

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s