Monthly Archives: juli 2016

Her kommer jeg fra

Standard

imageRøde Roses Kaffebar en kort stund, de sidste timer inden jeg skal rejse, og jeg har lige (igen) været rørt til tårer lige pludselig. De er ved at lave loppemarked ved siden af, musikken er tændt, kirkeklokkerne bimler, solen er tilbage og jeg sidder lige der hvor jeg simpelthen startede mit liv. Midt mellem fødeklinikken og mit første hjem, på det tidspunkt i mit liv hvor alt mit fodfæste er væk, er jeg lige pludselig her

Jeg står i Mimers gade

Her kommer jeg fra
Søndag morgen og solen er her for mig
Midt mellem bispebjerg fødeklinik og Poppelgade hvor min mor og far og storesøster ventede på mig
Her kommer jeg fra
Hvordan blev det at hun lige præcis gav mig dette shelter lige her, nu? Af alle steder i København blev det her?
Kuldegysninger og tårene kan ikke stoppes
Fødderne mærker brosten
Musik, rap ud af et vindue
Jeg kommer herfra
Kirkeklokken slår
Jeg er ikke løsrevet
Jeg går forbi lejligheden i Brages gade
Jeg var ængstelig da jeg var der for tre år siden

bange og glad

Ser ned mod Poppelgade
Ser de unge der fik børn, købte ind
Det er her jeg kommer fra
Fra disse gader og himler
Træerne jeg står under nu er vokset samtidig med mig og jeg med dem

Der var nogen der ønskede sig mig og jeg kom til verden en gang, her

hvor folk cykler forbi i flok med alle mulige ting under armen og børn i en kasse foran

smukke kvinder i høje hæle og gamle mænd

og ham i kassen i netto skælder mig ud fordi han vil have pause

bussen kører hele natten forbi soveværelsesvinduet

jeg har sovet trygt hver nat omfavnet af dette hjem og dets beboere som er et andet sted i verden

tårene bliver ved at løbe og jeg lader lyden af kirkeklokkerne vibrere i mig til det er færdigt. Mærker bare at sådan er det. Ser bænken ved siden af mig:

image

Reklamer